loader image

Trænere

Ben

Ben har erfaring med forskellige bevægelsesformer såsom Cirkus, Wing Tsun og har særligt beskæftiget sig med Brasiliansk Jiu-Jitsu.

Siden 2015 har han dog fokuseret al sin kropslige opmærksomhed på yogaen. Han har rejst rundt i mange år og boet to år i Sydindien for at dygtiggøre sig inden for Asthanga og Iyengar yoga ved at være elev og bo hos nogle af de bedste lærere.

Således har han en dyb viden og forståelse både for yogaens filosofi, tradition og kropslige udførsel. Ben har undervist i yoga de sidste mange år og fokuserer særligt på at tilpasse yogaen til den enkelte med tilgange og værktøjer målrettet elevens behov og hvad de ønsker at få ud af træningen. Ben sætter særligt fokus på at øge folks kropslige forståelse, så der opnås øget styrke, mobilitet og koordination samtidig.

Gennem undervisningen opnår eleverne viden og tilegner sig værktøjer, så de kan videreudvikle og dygtiggøre sig gennem egen praksis. Herudover er han lige kommet tilbage til Danmark efter et tre måneders langt yoga-retreat, hvor han har dykket dybere ind i sin egen praksis.

Ben er uddannet cand.polit og underviser universitetsstuderende i matematik og økonomi. Således er Bens yogaundervisning solidt groundet, og samtidig betyder hans undervisningserfaring i økonomi, at han er særlig dygtig til at bryde øvelser, koncepter og filosofi ned i forståelige komponenter, så alle kan være med.